DI Topmødet 2020 LIVE: Danmark tilbage til fremtiden

Hvordan ser Danmark ud på den anden side af coronakrisen? Hvordan kommer en ny virkelighed for virksomhederne og danskerne til at se ud? Hvordan realiserer vi den ambitiøse grønne omstilling, skaber ny innovation, vækst og velfærd - og styrker Danmarks plads i verden? Følg med på din computer, tablet eller telefon tirsdag den 29. september 2020, kl. 13.00-14.30.

DI Topmødet LIVE er et skarpt tv-format, hvor vi indbyder en lang række spændende gæster til debat, samtale og refleksion. Du kan også blande dig i debatten ved at deltage på livechatten undervejs.

Se med, hvis du vil vide, hvordan virksomheder og politikere rykker på de vigtigste dagsordener netop nu og høre de aktuelle bud på, hvordan Danmark og Europa kommer styrket ud af krisen.

Hvem møder du?
Til DI Topmødet LIVE møder du nogle af de virksomheder, der har coronakonsekvenserne helt inde på livet, men samtidig er klar til at rykke på den grønne omstilling og skabe nye eksporteventyr i fremtiden. Mød blandt andre Microsoft, Aalborg Portland A/S, Skou Gruppen A/S og Demant A/S.

Du får dugfriske bud på fremtidens Danmark og Europa fra Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen – og du får indblik i nye udviklinger og trends fra Christiane Vejlø, der ved alt om vores digitale adfærd, og fra Eva Steensig, der ved alt om, hvordan vi som forbrugere og mennesker reagerer i en krisetid.

Glæd dig også til at høre ungdommens fremtidsvision for Danmark.

DI Prisen 2020
H.K.H. Kronprinsessen overrækker DI Prisen 2020 til en grøn og konkurrencedygtig virksomhed.

Læs program og tilmeld dig
Du kan se hele programmet, og tilmelde dig via nedenstående link. Ved tilmelding modtager du et link til liveudsendelsen, og vi sørger for, at det finder direkte vej til din kalender.

Tilmeld dig her


Vi glæder os til at mødes online tirsdag den 29. september 2020.

Med venlig hilsen

Lars-Peter Søbye, formand, DI og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI

Loading...
Scroll til top af siden