Forhandling i forbindelse med akkord - Træ

Forhandling af akkordaftaler er en vigtig, men også krævende opgave. Kom og bliv klædt på til at mestre den svære kunst at få den gode aftale på plads

Indhold

På dette kursus får du bl.a:

  • Træning i at anvende overenskomstens akkordregler og tilstødende lovgivning igennem praktiske øvelser
  • Mulighed for at prøve kræfter med meget rutinerede forhandlere
  • Gode råd i forbindelse med diverse konkrete øvelser


På kurset konstruerer vi en virksomhed, en byggeplads og et akkordforhold, som kommer så tæt på din og de andre deltageres hverdag som muligt. Vi lægger vægt på at forbedre forhandlernes evner i et stresset, men trygt miljø - og vi tager udgangspunkt i hverdagsrelevante og konkrete akkordudfordringer.

Det vil forøge dit udbytte af dette kursus, at du har deltaget i kurset ”Overenskomst og akkordforhold – Træ” samt ”Anvendelse af priskuranten for tømrerarbejde”.

Efter kurset vil du være i stand til selvstændigt at forhandle akkorder med svendene.


Målgruppe
Ledere og mellemledere, som deltager i aftaler omkring akkordering.


Pris
Kurset er gratis for Træsektionens og Snedkersektionens medlemmer, da disse sektioner yder 100 % tilskud på deltagergebyret, som er 1.420 kr. ekskl. moms.


Afmeldingsbetingelser
Træsektionen dækker ikke afmeldingsgebyrer og udeblivelser. Dansk Byggeris afmeldingsbetingelser er gældende. Afmelding mere end fem uger før kursusstart er omkostningsfri. Ved afmelding fem til to uger før kursusstart betales 50 % af kursusprisen. Ved afmelding senere end to uger før kursusstart betales fuld pris.

Loading...
Scroll til top af siden